Arbejde nær luftledninger

Skal du arbejde eller opholde dig nær luftledninger? Her på siden kan du læse om respektafstande, så du kan arbejde på sikker afstand af luftledningerne og finde information om, hvad du gør, hvis du kommer til at ramme eller beskadige et af vores kabler.

Viden om luftledninger

Der er risiko for personskade ved at nærme sig luftledninger.

Derfor skal følgende sikkerhedsafstande altid overholdes ved arbejde i nærheden af disse:


Højspændingsluftledninger 10 – 40 kV

Lodret afstand: 6 meter

Vandret afstand: 3 meter (målt fra jorden)


Højspændingsluftledninger 40 – 400 kV

Lodret afstand 15 meter

Vandret afstand: 3 meter (målt fra jorden)


Respektafstanden gælder ikke for landbrugsmaskiner, hvis maskine inkl. personer på maskinen er max: 4,5 meter.

Hvis du ikke kan overholde ovenstående respektafstande, skal du kontakte os.

Kan du ikke overholde respektafstanden?

Brug vores kontaktformular

Kommer du til at ramme eller beskadige et af N1s kabler

Hvis du kommer til at ramme eller beskadige et af N1s kabler – både i jorden og ved nedrevet luftledning, skal du følge denne instruktion:

  • Hold en afstand til kablet på mindst 10 meter
    • Rør aldrig kablet
    • Hvis du skal væk fra et beskadiget kabel skal det ske med samlede ben - Ellers bliv stående i hullet.
    • Bliv i maskinen
  • Kontakt straks N1 på tlf. +45 7021 9810
  • Forsøg ikke at børste jord af kablet, at reparere det med tape eller lignende – det kan være livsfarligt
  • Bliv på stedet så ingen kommer i nærheden af kablet
    • Hvis nogen får stød, skal der ringes 1-1-2
Læs Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg