Kommende priser og vilkår

Her kan du se, når vi har nye priser på vej i dit område.
Vi lægger kommende priser op 1-2 måneder, før de træder i kraft.

Nedenstående priser gælder pr. 1. maj 2023.

Se Priser og Vilkår for aktuelt gældende priser.

 

Ordforklaring

Lavlast (C-Time): Alle dage i perioden april-september og alle dage i perioden oktober-marts kl. 00-17 og kl. 20-24.

Spidslast (C-Time): Alle dage i perioden oktober-marts kl. 17-20.

Lavlast (A- og B-kunder): Alle weekender og helligedage, hverdage i perioden april-september kl. 23-07 og hverdage i perioden oktober-marts kl. 00-06.

Højlast (A- og B-kunder): Hverdage i perioden april-september kl. 7-23 og hverdage i perioden oktober-marts kl. 6-7 og 20-24.

Spidslast (A- og B-kunder): Hverdage i perioden oktober-marts kl. 7-20.

Find mere information om N1’s variable timetariffer her.

Indfødningstarif: Producenters, herunder egenproducenters, betaling for indfødning af elektricitet i N1’s net til dækning af nettab samt drift og vedligehold. Betales pr. indfødt kWh og differentieres ikke på tid eller sæson.

Rådighedstarif egenproducenter: Egenproducenters betaling til dækning af netselskabets omkostninger ved at elnettets kapacitet står til rådighed. Betales pr. kWh egetforbrug af egenproducenter med produktionskapacitet over 50 kW og differentieres ikke på tid eller sæson.

Netabonnement: Dækker omkostninger til måling, afregning, aflæsning og fælles omkostninger.

Netabonnement egenproducenter: Dækker omkostninger til tovejs måling, afregning, aflæsning og fælles omkostninger.

Fast rådighedsbetal egenproducenter: Egenproducentens betaling til dækning af netselskabets omkostninger ved at elnettets kapacitet står til rådighed. Fast årlig betaling på 65 DKK ex moms fordelt over årets 12 måneder for egenproducenter med produktionskapacitet under 50 kW.

Produktionsmåler: Måling af produktion inden forbrug i installationen.

Produktionsanlæg: Produktionsanlæg tilsluttet direkte i forsyningsnettet. Ingen Forbrug.

Vindmølle BEK 1063: Vindmøller tilsluttet direkte i forsyningsnettet.

Tilslutningsbidrag: Engangsbetaling for adgang til det eksisterende kollektive elnet. Betalingen erlægges forud for etablering af forsyning, og afhænger af byggeriets type og ønsket leveringsomfang målt i Ampere.

 

N1 er berettiget til at foretage ændringer i priser, gebyrer og bestemmelser indenfor rammerne af de til enhver tid gældende regler herfor.