Sådan får du tilsluttet dine solceller
Her finder du en vejledning, der trin for trin forklarer, hvordan du får tilsluttet dine solceller; fra kontakt med elinstallatør til godkendelse og oprettelse af GSRN-nummer.

Hvor stort et solcelleanlæg må jeg tilslutte?
Antal kW
For at sikre, at du som kunde kan få tilladelse til at installere det anlæg, du investerer i, er det vigtigt, at elinstallatøren tilmelder anlægget før, det monteres og tilsluttes. Når vi modtager tilmeldingen, laver vi en samlet vurdering af elnettets kapacitet, om elnettet kan håndtere yderligere elproduktion, om nettet skal forstærkes, eller om der skal anvises et andet tilslutningspunkt for anlægget.
Som reglerne er nu, kan du tilslutte et solcelleanlæg op til 50 kW til din eksisterende forbrugsinstallation, hvis der er kapacitet i elnettet til at modtage det. Hvis der ikke er kapacitet nok, kan du blive anvist til et nyt tilslutningspunkt eller vælge et mindre solcelleanlæg, som kan tilsluttes i det eksisterende tilslutningspunkt.
Retningslinjer
Vi har opstillet et par simple retningslinjer for størrelsen på dit solcelleanlæg, så du hurtigere kan få anlægget tilsluttet:
I tilfælde af at elnettet ikke kan klare belastningen, vil du blive anvist et andet tilslutningspunkt i elnettet, hvor dit solcelleanlæg kan tilsluttes. Dette kan betyde, at du ikke kan blive egenproducent.
I de fleste tilfælde vil vores forsyningsnet være stærkt nok til at tilslutte et solcelleanlæg op til 10kW, hvilket kan medføre en meget hurtigere sagsbehandlingstid.
Tag fat i din elinstallatør, hvis du ønsker yderligere rådgivning om hvor stort et anlæg, du kan få installeret.
Tag din elinstallatør med på råd
Det er vigtigt, at du kontakter en elinstallatør, som kan kontrollere, om den ønskede solinverter findes på positivlisten. Inverterens primære funktion er at omdanne jævnstrøm (DC), som genereres af solcellepanelerne, til vekselstrøm (AC), som kan bruges i husholdningen eller sendes ud på elnettet.
Hvis inverteren ikke er på listen, skal elinstallatøren fremskaffe de nødvendige tekniske dokumenter. Disse dokumenter skal indeholde: testrapport, CE-mærkning, spændingskvalitetsberegning, DS/EN 50549-rapport samt korrekt udfyldt Bilag B1.1 og Bilag B1.2.
Hvad skal jeg have styr på for at få tilsluttet et solcelleanlæg?
Batteri
Beslut, om du vil have batteri. Snak eventuelt med din elinstallatør om det – det er godt at have en god dialog om dine muligheder.
Netberegning
Vi skal ofte foretage en netberegning af dit solanlæg, så du kan med fordel udfylde denne formular på forhånd.
Skriv til os her