Tilslutningstider

Som elnetselskab offentliggør vi vores tilslutningstider, så du kan blive klogere på, hvor lang tid det tager dig som privatforbruger eller erhvervsdrivende at blive tilsluttet elnettet i vores forsyningsområde.

Hvor lang tid tager det at blive tilsluttet vores elnet?

Vi opdeler tilslutninger i tre overordnede grupper: små, mellemstore og store tilslutninger. Tilslutningstiderne afhænger af flere forskellige forhold. Det spiller blandt andet en rolle, hvor stor en tilslutning der er behov for, samt hvordan elnettet er opbygget i det pågældende område. Samspillet med kunder, leverandører, myndigheder og andre eksterne parter har også stor betydning. Din konkrete tilslutningstid kan derfor ligge i alle ender af skalaen, og vi kan først komme den nærmere, når du starter din konkrete tilslutningsproces hos os. OBS: Arbejde, der efterfølgende skal udføres af en elinstallatør, skal tillægges tiderne nedenfor.