SMS-service til elkunder i det tidligere EnergiMidt nets forsyningsområde

På nuværende tidspunkt er det kun kunder i det tidligere EnergiMidt Nets forsyningsområde, som kan modtage en SMS-besked omkring planlagte afbrydelser af elnettet på deres adresse. Ved akutte afbrydelser kan vi desværre ikke tilbyde denne service.

Vi arbejder i øjeblikket på at lave en SMS-løsning, der gælder for hele N1s forsyningsområde og forventer at kunne tilbyde SMS-service for alle vores kunder i løbet af 2017. Servicen er gratis.

Vi sender dig automatisk en SMS omkring planlagte afbrydelser af elnettet på din adresse, hvis du har en mobiltelefon tilmeldt adressen, men har du hemmeligt nummer eller taletidskort, skal du selv tilmelde dig SMS-servicen i nedenstående formular, eller du kan kontakte dit handelsselskab. Ønsker du at få besked om afbrydelser via mail, er du også velkommen til at tilmelde din e-mailadresse.

Har du f.eks. et sommerhus eller en virksomhed, som ligger i det tidligere EnergiMidt Nets forsyningsområde, kan du tilmelde den fysiske adresse til dit mobilnummer via formularen.